Fodbold i køkkenet – 3 sjove madidéer 

Fodbold er så lækkert, at det næsten er til at spise. Men da man ikke kan spise en sport, må du nøjes med at lave god fodboldmad. Det kan du passende spise, mens du ser den næste store kamp. Her på siden får du 3 fede idéer til fodboldmad. 

En kamp i fjernsynet bliver ekstra god med de helt rigtige snacks og drikkevarer. Chips og øl er fast inventar på sofabordet, men har du overvejet at tilføje lidt velsmagende nyheder til menuen? Der findes faktisk mange sjove og skøre idéer til perfekt fodboldmad. 

Gør fodboldbulen klar  

Før du går til madlavningen, skal køkkenet og fodboldbulen være klar til kamp. Sørg for at have det rigtige køkkenudstyr m.v., så du kan kokkerere helt gnidningsfrit. Det er altid en fordel at have et kampklart køkken. Det inviterer nemlig til at få lavet langt mere mad. 

Blandt dit basale køkkenudstyr bør du have effektive, skarpe knive, gode gryder og pander og et rustikt skærebræt eller to. 

Stuen skal selvfølgelig også være klar til TV-hygge med fodboldheltene. Gode lænestole eller en flydesofa er et must. Sofabordets flade skal være ryddet og klar til din fodboldmenu, dine snacks og drikkevarer. 

Og lad os så komme i gang med fodboldmaden! 

  1. Gourmethotdog 

Det er ikke ualmindeligt, at du kan få dig en god hotter, når du er på stadion. Ikke desto mindre kan du også bringe måltidet hjem foran fjernsynet. Hvis vennerne kommer over, kan du gøre lidt ekstra ud af det ved at tilføje masser af labre ingredienser. 

Eksempelvis kan du sylte dine egne agurker og rødløg. Du kan også lave guacamole, som faktisk er overraskende lækkert i en hotdog. En hotdog med brun sovs er heller ikke uhørt. Med andre ord kan du altså eksperimentere dig frem til den perfekte fodboldhotter. 

  1. Cookies… med popcorn og chips 

Vil du gerne have noget sødt til kampen? Vil du samtidig også gerne have de salte godter indenfor rækkevidde? Tja, hvorfor så ikke kombinere de to? De klassiske cookies kan peppes op med popcorn og chips, så du får det bedste fra begge verdener. Det lyder måske specielt, men don’t knock it till you try it. 

  1. Deep Fried Chicken

Der er bare noget med dybstegt kylling… Og det fungerer altså også rigtig godt til en fodboldkamp. Det gør det især fordi, at det er super fingermad. Du behøver altså ikke fjerne blikket fra skærmen for at få fat i de sprøde godbidder. Bare pas på du ikke knaser så højt, at vennerne bliver irriterede.